onsdag den 27. februar 2013

Privatliv og Instant messaging

Nedenstående matrix er stjålet fra news.cnet.com som har en god artikel om emnet. I artiklen stilles en række spørgsmål til de store IM udbydere som fx microsoft, google og facebook. Deres svar kan så læses mere fyldestgørende end nedenstående matrix ved at følge linket til artiklen her.

Sikker login Sikker msg Logs user Logs msg Logs periode Gov. wiretapping
AOL AIM Yes Yes Yes No Won't say Won't say
AOL ICQ Yes No Yes No Won't say Won't say
Facebook Chat[1] No No Refused to answer Refused to answer[2] Refused to answer Refused to answer
Google Talk Yes Yes[3] Yes No[4] Four weeks Won't say
Lotus Sametime Yes Yes Yes Configurable Configurable N/A
Windows Live Messenger Yes No[5] No No N/A Won't say
Skype Yes Yes Yes No "A short time" Cannot comply with wiretaps[6]
Yahoo Messenger Yes No Yes No As long as "necessary" Won't say

søndag den 10. februar 2013

Microprocessor og hukommelse

Overordnet

Når du starter en program process på en computer, indlæses programmet i hukommelsen, hvorefter programmet processeres.
Et program består af en masse logiske beregninger der fortages i den centrale processerings enhed, CPU.
Flere processer kan skeduleres til en "time slice" i CPU'en, hvorefter de sættes i kø til de er kørt færdige eller afsluttes.

Hukommelse

I CPU'ens cache holdes de ting som er smartes at have tilgængelig med det samme. Cache hukommelse kommer i to "levels" L1 integreret i selve CPU'en og L2 der sidder lige udenfor. Man kan se det lidt som CPU'ens arbejds hukommelse.
Har CPU'en kigget forgæves i cachen kaldes det "misses" og den må henvende sig i den virtuelle hukommelse, Virtual memory. Det er et abstrakt lag til den reelle program hukommelse i en computer. Man kan se det lidt som CPU'ens data hukommelse.
Dette lag er styret af en "memory manager unit" MMU.

På billedet er den virtuelle hukommelse inddelt i tre typer:
Memory som repræsentere den hurtige RAM i computeren, herfra kan data vidergives fra den virtuelle hukommelse.
SWAP (område) som er en fil eller harddisk forberedt til ind og ud læsning i memory.
Disk eller andet tilsluttet dataudstyr.

MMU'en arbejder med alt hukommelsen inddelt i sider og bruger alt sin tid på at flytte sider ind og ud af memory (paging), så det bedst muligt matcher CPU'ens forespørgsler i den virtuelle hukommelse.
Laves der en forspørgelse på en side der ikke findes i memory kaldes det en "fault", som alt efter om den så findes i SWAP eller på disk kaldes forholdsvis soft eller hard.

tirsdag den 29. januar 2013

Arduino eller Rasberry Pi

Efter som Raspberry Pi vinder frem i folks bevidsthed som en udviklings platform til ADP systemer til fx styring og monitorering, sker det oftere at den sidestilles med Arduino.
Men de to kan ikke sættes op mod hinanden da de udfylder to forskellige roller inden for ADP, og de kan ikke overtages af af hinanden.

Arduino er en opensource prototype platform baseret på en mikrokontroller og der kan frit produceres egne udgaver af Arduino, designet specifikt til opgaven.
Omkostningerne ved produktionen er meget lille, det gælder både komponenternes pris, tilgængelighed og montering. En færdig udviklet styring kan produceres med så lidt som med fem komponenter og være på størrelse med en lighter, hvis man samler det selv og endnu mindre hvis man får en robot til det.

Raspberry Pi er meget mere at sammenligne med en konventionel computer som fx en PC og er baseret på en mikroprocesser. Hardwaren er uhyre kompleks og fyldt med proprietære komponenter, der ikke kan efterlignes og den ikke kan produceres efter eget design.
Tilgengæld får du en fuld funktionel computer med alle de hardware muligheder du kender fra din PC og alle de software muligheder du kender fra linux.
Det kræver selvfølgelig en hel del mere strøm at drive alle disse funktioner, hvilket yderligere begrænser mulighederne for at bruge den til indbyggede enheder.
Formålet med Raspberry Pi er at give alle typer af computer studerende og lærer en billig uddannelses platform. Ikke mindst ved at have en fast standard der kan alt.

Med de mange lag af meget kompleks logik der bruges til at styre alle funktionerne i en Raspberry Pi og med mangel på operativ systemer der ikke ses som uddannelses mæssige udviklings projekter, er der en høj risiko for driftsforstyrrelser på ellers simple styringer.
Det forhold gør sig også gældende når man sammenligner selve mikrokontrolleren med mikroprocessoren. Den lave kompleksitet i en mikrokontroller som i en Arduino gør den langt mere driftsikker.

Opsummering af fordele og funktions områder

Arduino
  • Stabilitet
  • Strøm
  • Størrelse og Format
  • Produktion
Funktions områder:
  • Indlejret elektronik
  • Styringer
  • Datalogging
  • Alarm systemer

Raspberry Pi

  • Kompleks software
  • Hardware
  • Forberedte tilslutninger
Funktions områder:
  • Terminaler og konsoller
  • Servere
  • Uddannelses platform

Inden for hver deres felt er de toppen af poppen når det gælder pris og funktionalitet, derfor ses de også tit i samspil når en installation ikke skal køre i et isoleret miljø.

Baggrunden for opslag og artikler her på AOit er mine mere end sidste ti års erfaringer i drift og brug af LAMP platformen til at løse et utal af opgaver. En platform der består af Linux, Apache, MySQL og PHP. Alle fire frit og åben software og til at presentere data som som information bruger jeg HTML til formatering og CSS til layout.